Den fyrede teaterdirektør Jon Stephensen har søgt sin gamle stilling på Øster Gasværk Teater, hvorfra han blev fyret tilbage i november 2009.
Jon Stephensen søger stillingen sammen med et lønnet kunstnerisk råd, der består af det Kgl. Teaters afgående operachef, Kasper Holten, instruktøren Katrine Wiedemann og scenografen Maja Ravn.
Det fremgår ansøgningen, at rådet skal være en slags kunstnerisk sparringspartner, skriver berlingske.dk.
Ifølge Jon Stephensens advokat, Lennart Ricard, er Stephensen renset "for de beskyldninger, der lå til grund for hans fritstillelse." Sådan fremgår det i en ny rapport fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers
Direktør for Københavns Teater, Steen Pade, siger om Jon Stephensens forsøg på at genvinde sin stilling, at Københavns Teater "principielt ikke kommenterer, hvem der har søgt stillingen."
Stephensen blev fyret, fordi han tilsyneladende havde modtaget penge ved siden af sin direktørløn.