Fodbold · Jon Dahl Tomasson viste i går, at han ikke har glemt, hvor målet står, og at målnæsen stadig er intakt.
Den danske angriber scorerede sit første mål for sin nye spanske klub Villarreal, da det blev til et 2-1 nederlag på udebane til Recreativo Huelva.
Jon Dahl startede på bænken, men kom ind efter de første 45 minutter ved stillingen 1-0 til Huelva. En stilling, der blev fordoblet blot få sekunder efter, at danskeren havde gjort sin entre.
Det lykkedes dog Jon Dahl at få reduceret med et kvarter igen, men Villarreal kom ikke tættere på og måtte dermed indkassere det andet nederlag i træk.
DNY