Landsholdsspilleren kunne sætte rekord med flest scorede mål på landsholdet, men der var ikke mål i støvlerne i onsdags, da Albanien fik 1-1 mod Olsens tropper i VM-kvalifikationen.
Men hjemvendt til sin hollandske klub Feyenoord var Jon Dahl mere skarp foran målet end i den rød-hvide dragt.
Danskeren sikrede med to mål inden for ti minutter i begyndelsen af første halvleg grundlaget for Feynoords sejr på 3-2 over Willem II.
Det var dog holdkammeraten Jonathan De Guzman, der i midten af anden halvleg afgjorde kampen til gæsternes fordel.
Said Boutahar og Bart Biemans stod for Willem II's mål.