Jon Dahl Tomasson og Villareal fik den bedst tænkelige start på sæsonen, da holdet søndag ude slog Valencia.
Den danske landsholdsspiller lagde grunden til sejren, da han allerede i det 16. minut slap fri og køligt sparkede bolden ind bag Canizares.
Hjemmeholdet, der som sædvanligt regnes blandt favoritterne i Spanien, blev efterfølgende reduceret til ni mand, og så kørte Villareal en sikker sejr på 3-0 hjem.
Søndagens kampe i La Primera var præget af flere store overraskelser. Barcelona formåede således kun at få 0-0 ude mod Santander, mens Almeria på udebane sensationelt sendte Deportiva la Coruna til tælling med en sejr på 3-0.
Lørdag vandt Real Madrid hjemme over bysbørnene Atletico Madrid, mens Sevilla slog Getafe i Michael Laudrups debut som træner i Spanien.