Der var engang, hvor de små intriger i Robinson
Ekspeditionen kunne chokere. Siden øde ø-følgetonen har tv-magere dog kappedes om
at finde på nye koncepter, der kan lime millioner af seere til skærmen i en
blanding af fryd og forargelse.
Seneste blad på træet kommer helt sikkert til at vække
opsigt verden over. Et kommende amerikansk reality show følger 10 kvindelige
jomfruers vej til at miste deres mødom.
Serien er i produktion, men foreløbig er der ikke sluppet
meget ud om programmet. Folkene bag showet forhandler angiveligt med hoteltøsen Paris Hilton og
pornostjernen Jenna Jameson skal være værter og oplære de dydige deltagere i
showet, der har fået navnet ’Virgin Territory’ (jomfru-territorium, red.), skriver netavisen exposay.com.
Seriens skabere meddeler, at deltagerne alle skal fremvise
lægeerklæring på, at de er jomfruelige for at sikre konceptet.
Seriens producer er ironisk nok Kevin Blatt, som blev kendt
for at gøre en intim hjemmevideo med Paris Hilton, der florerede på
internettet, til en storsælgende dvd-udgivelse.
Se showets hjemmeside her: Virgin Territory Show