Grundlovens §3 er reelt ude af kraft, da dens formål er at tredele magten, men tredelingen er fiktiv, fordi regering og folketing har den reelle magt. Altså er den lovgivende og den udøvende samlet i regering og folketing, da regenten alene skal skrive under som formalia.
Siden den nuværende grundlov trådte i kraft, har der ikke været tilfælde, hvor regenten har nægtet at skrive under på lovene.
Der er altså kun folketing og domstole til at dele magten. Domstolene er underlagt justitsministeriet, og derfor en del af den lovgivende og udøvende magt, ergo er magten ikke tredelt, men alene samlet i Folketinget, og med regeringsflertal - reelt kun hos regeringen.
Det er et alvorligt problem.
Løsningen er at opløse kongehuset og vælge en præsident, der så får den udøvende magt, så den lovgivende og udøvende bliver delt.
Domstolsapparatet bør også ændres, så det i højere grad er en valgt dommerstand. Dette rummer dog voldsomme problemer har vi lært fra USA, hvor visse politifolk og alle anklagere vælges af folket. Det vil sige, at populisme kan blive en magtfaktor, og det er der utallige farer ved.
Måske er løsningen at løsrive justitsministeriet fra regeringen og overlade det til det øvrige folketing. Det kræver i hvert fald en gennemtænkt løsning. Uanset hvad man gør, så kan man ikke lade det ligge, for det er et problem, at dens leder udpeges af regeringen. Politiet har ikke udøvende magt, men er underlagt justitsministeriet, som altså er underlagt den lovgivende og udøvende magt, og samtidig står for valget af dommere og anklagere og politiledelse.
Regentens mangel på magt understreges i §8, og er en cementering af, at kongehuset kun har rituel betydning. Samtidig er det den lovgivende magt, der bestemmer lønnen til den fiktivt udøvende magt, hvilket skaber en afhængighedssituation mellem de to magter.
§4 er et andet problem, fordi folkekirken ikke længere har noget betydende rolle, andet end den som den lovgivende magt tildeler. Det er ikke det eneste problem, for der er så mange forskellige trosretninger efterhånden, at det virker grotesk, at blot en af dem skulle have forrang. I det hele taget bør grundlovens §4 ændres, så der ikke er en officiel og statsstøtte kirke, da det må være svært at retfærdiggøre at støtte en fantasifigur over skatten.
I §62 bliver det slået fast, at domstolene skal være uafhængige, og §64 sikrer, at ingen dommer kan flyttes mod sin vilje. Det er dommere, der udpeger dommere, men de dommere. der udpeger dommere er valgt af justitsministeren. Altså en slags cirkellogik, som dog betyder, at domstolene naturligvis ikke er uafhængige.
Vi har også set regeringen bruge politiet mod ytringsfriheden i Tibetsagen, hvor politiet seks år senere udbetalte nogle erstatninger. Det er i princippet ligegyldigt, fordi politiet tydeligvis gik regeringens ærinde, og ulovligt knægtede ytringsfriheden. Til trods for at man tre år tidligere havde indsat demonstranter i bure ved at lave en skærpelse af loven, som allerede året efter blev kendt ulovlig af domstolene. Det viser os såmænd kun, at når det hele er overstået og myndighederne og regeringen har begået overgreb mod befolkningen, siger domstolene fy fy skamme, og ikke mere. Heller ikke i gentagelsestilfælde, som ellers er skærpende omstændighed, når forbrydere dømmes.
Grundlovens §73 er også ophævet og her er en præcisering stærkt påkrævet. Som det er nu, er ejendomsretten ikke ukrænkelig. Myndigheder kan tiltvinge sig adgang til din have, hvis du står forkert på en stige, og de kan konfiskere køretøjer, selv når det ikke er ejeren, der har overtrådt loven.
Der er intet i grundloven om borgerforslag, og det skal indføjes. Ikke mindst fordi der kræves 2,5 gange så mange underskrifter på et forslag, som til opstilling af parti til folketingsvalget. Hidtil har kun få forslag fået underskrifter nok til at blive behandlet i folketinget, og alle er blevet afvist af de folkevalgte. Det skal ændres, så borgerforslag skal inddrages i lovgivningen.
Vi skal hurtigst muligt have etableret en ny grundlov, og den skal skrives af både fag- og lægfolk i forening. Ingen politiker eller myndighedsperson skal deltage i arbejdet, men selve udarbejdelsen af lovens tekst skal behandles af kyndige jurister.
Menneskerettighederne skal indskrives i loven i det mindste så det fremgår at Menneskerettighederne udgør en del af loven.
Som det er nu, er Grundloven blevet reduceret til Punkt 22.
Johnny Larsen er en af Avisen.dk's faste debattører. Foto: Privat