Der ser ud til at Jonny Deep og Salma Hayek igen kommer til at spille sammen på det store lærred. De ligger begge i forhandlinger med den serbiske instruktør Emir Kusturica om en rolle i hans kommende film.
Filmen kommer til at hedde 'Seven Friends of Pancho Villa and the Woman With Six Fingers', og handler om den mexicanske helt Pancho Villa, skriver variety.com.
Filmen er baseret på biografien 'The Friends of Pancho Villa' skrevet at James Carlos Blake. Den handler om Villa, som sammen med sine folk stjæler fra de rige, mens de også får tid til at danse, feste og elske.
Ifølge Emir Kusturica er manuskriptet færdigt, og optagelserne starter i løbet af 2011.
Jonny Depp og Kusturica arbejde desuden sammen om filmen 'Arizona Dream' fra 1993.