Navnet er Kaptajn Jack Sparrow, og det er en figur fra lærredet, der meget vel kan ende med at overdøve resten af Johnny Depps filmproduktion.
Pirat-karikaturen Sparrow viser sig igen til maj, når Depp vender tilbage i rollen i den fjerde 'Pirates of the Carribbean'-film med undertitlen 'On Stranger Tides'.
Og hvad kan vi så forvente os?
Mere af samme eventyrlige skuffe, fristes man til at svare. En ny trailer afslører noget med levende døde og havfruer og et twist af skønhed leveret af Penelope Cruz.
Hun udfylder det tomrum, Keira Knightley efterlader i den kommende film.
De kvindelige fans af filmserien vil muligvis begræde, at Orlando Bloom heller ikke leger med i denne omgang.
Til gengæld får de Jack Sparrow for fuld skrue med samme hat og skæve grin i skægget.
Kilde: Moviefone