Produktionen på "The Man Who Killed Don Quixote" begyndte første gang i 2000, men måtte stoppes pga. en serie af uheld og ulykker.
I første omgang var det naturkatastrofer, der skyllede udstyr og kulisser væk, senere var det filmens dialoger, der blev overdøvet af militærflyvninger og til sidst en syg skuespiller, som måtte flyves til et hospital.
Det var kun et fåtal af scener, der blev færdige, inden produktionen måtte lukkes helt ned.
Depp var også tilknyttet filmen dengang, hvor han skulle spille rollen som figuren Toby Grisoni, der i Gilliams første udkast af filmen var en marketingsleder fra det 21. århundrede, der blev kastet tilbage i tiden.
Rollen som Don Quixote blev i den uheldsramte produktion spillet af Jean Rochefort, men det er endnu uvist, om han vender tilbage til rollen, når filmen igen starter optagelser i 2010, skriver hellomagazine.com