Selv om den fjerede film i den populære serie 'Pirates of the Caribbean' stadig kun er i planlægningsstadiet kan Johnny Depp allerede nu afsløre, at han er frisk på en mere, eller tre mere for at være helt præcist.
"Folk vil sikkert sige, at jeg har solgt ud, når jeg laver disse film. Men det vil aldrig påvirke mig. Jeg elsker kaptajn Jack så meget, at jeg ville lave 'Pirates of the Caribbean 7', hvis de spurgte mig," fortæller Johnny Depp i et interview med hjemmeside femalefirst.com.
Ifølge skuespilleren bliver han ked af det og irritabel, hver gang indspilningerne til en af pirat-filmene er ved at være overstået, fordi han så ikke længere kan få lov til at være Jack Sparrow.
"Nogen gange forelsker man sig bare i den rolle, man spiller," forklarer Johnny Depp.
Den første film om piraterne, 'Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl' fik præmiere i 2003 og blev en verdensomspændende succes. Filmen har ind til videre fået to efterfølgere, og i 2011 regner udgiveren Disney med, at den fjerde film i serien vil ramme biograferne.