Der er intet Vanessa Paradis ville ændre ved sin perfekte kæreste, Johnny Depp.
"Vi er mange ting, vi er sammen og på en måde én person. Jeg elsker ham, og jeg behøver ikke sige, 'jeg kan li det her', og 'jeg kan ikke li det her'," siger hun til femalefirst.co.uk.
Parret har været sammen i 12 år og har to børn sammen. Men selv efter så lang tid blomstrer kærligheden tilsyneladende stadig.
"Når du elsker nogen, så tager du dem, som de er. Jeg vil ikke ændre ham," siger den 37-årige sangerinde om sin ni år ældre kæreste.
Både 'Pirats of the Caribbean'-stjernens personlighed og udseende er efter Vanessa Paradis' mening perfekt. Uanset om han har læbestift på eller ej. Og læbestift har han faktisk forsøgt sig med sammen med sin datter på ti år.
"Alle små piger elsker at lege med læbestift, så vi lader hende lege med det. Hendes far tager måske også noget på sammen med hende for sjov," siger Paradis.