"Tåkrummende pinligt"
Sådan skriver Johanne Schmidt-Nielsen (EL) tirsdag aften på sin facebook-profil, efter det kom frem, at afgående forsvarsminister Carl Holst kan glæde sig til et eftervederlag på 1.764.000 kroner for sine 93 dage som forsvarsminister.
- Og vi tager den lige én gang til. 1.764.000 kroner i eftervederlag efter 93 dage som forsvarsminister. Med andre ord: Manden har simpelthen optjent 18.967,74 kr. pr. arbejdsdag. Kan det politiske flertal virkelig ikke selv se det? Det er da så åbenlyst langt ude, at det er helt tåkrummende pinligt, at reglerne ikke for længst er lavet om, lyder hele updaten fra Johanne Schmidt-Nielsen.
Og der er tilsyneladende mange der er enige med Enhedslistens profil. Opslaget er blevet delt over 600 gange og kommenteret flittigt.
For eksempel skriver Signe:
"Det er helt absurd. Især når jeg f.eks. ser på en hjemmehjælpers løn."