Han var lyden af Tour de France, da cykelløbet for alvor blev danskernes foretrukne sommerunderholdning. Men nu er stemmen slukket, Jørn Mader er død. Det skriver TV2.
Jørn Mader har været alvorligt syg gennem længere tid, og han døde fredag i en alder af 76 år, fortæller familien til TV2.
Det var netop på TV2, Mader blev landskendt. Her kommenterede han sammen med Jørgen Leth hvert år fra 1989-2003 Tour de France sammen med Jørgen Leth. Og hans sprogblomster huskes af de fleste cykelsportselskere.
Ud over karrieren på TV2, var Mader også forbi Fyens Stiftstidende, Politiken og DR i sin karriere.
Sidste år udgav han sammen med Jørgen Leth bogen, ”Sidste Tour”, og i den forbindelse drog de to land og rige rundt med et fælles foredrag.