Kirurgen Jørn Ege skal to år bag tremmer. Han er dømt for skattesvindel for millioner af kroner.
Ifølge anklagemyndigheden har han sammen med sin kæreste snydt statskassen for 4,5 millioner kroner, og dem påstand fik anklageren medhold i ved retten i dag.
Jørn Ege, der bedst er kendt i offentligheden for sine penisoperationer, skal oveni fængselsdommen også betale en bøde på 4,6 millioner kroner.
Derudover har Jørn Ege også behandlet flere kvinder, der har klaget over hans operationer, bl.a. er flere af hans fedtsugninger gået galt.
Anklagen om groft skyldnersvig dækker over, at Jørn Ege og hans kæreste hev værdier ud af konkursboet efter hans tidligere klinik, i stedet for at lade værdierne blive tilbage til kreditorerne. Blandt værdierne er dyre biler som en Mercedes, en Maserati og Jaguar.