Hans stemme er kendt af alle danskere, der er bare lidt interesseret i cykelløb eller bor med en, der elsker at se Tour de France.
For mange er forfatteren, filmskaberen og kommentatoren Jørgen Leth nærmest indbegrebet af Tour de France.
Manden har forført og er blevet forført af mange kvinder. Han har været gift tre gange, men er i dag alene. Og sådan forbliver det, siger den 80-årige forfatter til Se og Hør.
- Jeg har stor fornøjelse af kvinder, og jeg ser også mine tidligere kærester. Men jeg gider ikke indlede et direkte kærlighedsforhold igen – og det siger jeg helt uden bitterhed, siger Jørgen Leth til ugebladet.
Ifølge Se og Hør har Jørgen Leth udover de tre ægteskaber også haft kærester i andre steder i Europa samt "varmere pletter på kloden."
- Jeg har det generelt dejligt med kvinder – også på min egen alder. Nogle af mine nærmeste venner er kvinder. Min klipper og min producer, når jeg laver film, er kvinder og har været det gennem alle årene. De er de bedste og de klogeste, siger Jørgen Leth til Se og Hør.