Jørgen Ejbøl fratræder som formand for Jyllands-Postens Fond.
Det oplyser han i en pressemeddelelse. Det er med virkning fra onsdag, lyder det.
I den kortfattede pressemeddelelse skriver han, at han "med stor glæde" ser tilbage på tre årtier som medlem af ledelsen i Jyllands-Posten.
Han takker medarbejdere og samarbejdspartnere og overlader trygt JP/Politikens Hus, som er "økonomisk og organisatorisk solidt rustet til fremtidens udfordringer".
Onsdagens melding kommer efter længere tids stormvejr i pressen. Men det er ikke mere end få dage siden, at Ejbøl afviste en retræte.
- Nej, det med at trække mig, det tænker jeg ikke på. Jeg har været på Jyllands-Posten og i koncernen i 30 år. Nej, nej, jeg kommer ikke ud af hulen, fordi nogen står og råber og skriger, sagde Ejbøl til Børsen i en artikel fra 14. maj.
Jørgen Ejbøl er i mediebranchen kendt som "Pansergeneralen". Det samme er hans meget citerede udmelding om, at hans "kampvogn ikke havde noget bakgear".
Ejbøl har den seneste tid trukket overskrifter, efter at det kom frem, at han fik et eftervederlag på 2,1 million kroner, da han fyldte 75 år i februar.
En bonus, som gives, når bestyrelsesformanden pensioneres. Han fortsatte dog som bestyrelsesformand efter udbetalingen.
Siden betalte han vederlaget tilbage efter juridisk rådgivning.
Samtidig blev det i marts meldt ud, at den daværende bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, Peter Bartram, fratrådte på grund af "uenighed om virksomhedens strategi". Han mistede også sin bestyrelsespost i Jyllands-Postens Fond.
Han blev afløst af Lars Munch, som bestred formandsposten i JP/Politikens Hus fra 2014 til 2022.
Mens Bartram ifølge Politiken fik 950.000 kroner om året, lød Lars Munchs årlige honorar i første omgang på 2,5 millioner kroner.
Lars Munch bad dog i begyndelsen af maj om at få sit honorar ned på 950.000 kroner om året, så det svarede til forgængerens.
Sagerne fik for nylig medarbejdere i JP/Politikens Hus til at forfatte et kritisk brev til bestyrelsen.
JP/Politikens Hus, som er blandt de største medievirksomheder i Danmark, ejes af Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.
De ansatte kaldte sagerne pinlige, provokerende og nedladende.
Provokerende efter år med fyrings- og sparerunder. Nedslående, fordi mådehold prædikes over for de ansatte, lød det.
Erhvervsstyrelsen gik i begyndelsen af maj ind i sagen.
Styrelsen kræver, at Jyllands-Postens Fond skal redegøre for vederlag og bonusser.
Desuden beder Erhvervsstyrelsen Jyllands-Postens Fond om at redegøre for ledelsesmæssige forhold i fonden. Den skal også redegøre for vederlag til formanden for JP/Politikens Hus.
I februar fortalte Ejbøl, at Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, havde bedt ham blive som formand.
Gjertsen skriver onsdag på den sociale platform X, at hun "havde jo sat snuden op efter, at samarbejdet skulle vare længere". Men beslutningen er "nødvendig og det bedste for Jyllands-Posten", lyder det.
Den resterende fondsbestyrelse bakker op om Ejbøls beslutning om at trække sig, men takker for hans arbejde, lyder det i en pressemeddelelse.
/ritzau/