Den 21-årige mand, der befandt sig i Jønkes lejlighed sammen med HA-lederen, har taget påtaget sig hele skylden og holder dermed hånden over Jønke.
"Vi ser det gentagne gange, at organisationernes hovedmænd går fri, fordi de har andre til at bære våbnene for sig," siger Steffen Th. Steffensen, der er politikommissær i afdelingen for organiseret kriminalitet i Københavns Politi, til TV 2.
Jørn Jønke Nielsens makker er medlem af HA-støttegruppen AK81. Han er nu varetægtsfængslet i 13 dage.
Det er ikke første gang, der er fundet våben i Jønkes lejlighed. I december 2007 dukkede en 9 mm pistol op, da politiet ransagede lejligheden.
Dengang slap Hells Angels-rockeren også for straf, da en anden mand tog ansvaret for pistolen.