"Jeg skal have en erstatning - og den skal være større end normalt".
Så klar var udmeldingen fra Hells Angles-rockeren Jørn Jønke Nielsen, der fredag eftermiddag blev frikendt for at være gået for langt i sit selvforsvar under et knivopgør sidste år på Nørrebro i København.
Jønke har tidligere sagt, at han føler sig forfulgt af retssystemet, og at der ikke var andre gode argumenter end hans kriminelle fortid, for hans lange og varetægtsfængsling og kravet om mentalundersøgelse.
Mentalundersøgelsen viste, at Jønke ikke lider af psykiske problemer - men han ser alligevel dommen som et forsøg på at gennemføre et justitsmord på ham.