Næsten 11 arbejdsløse for hver hvert ledigt job. Sådan er forholdet mellem udbud og efterspørgsel lige nu på det danske jobmarked.
165.000 arbejdsløse og aktiverede måtte i september slås om blot 15.600 job, skriver Politiken på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
"Vi nærmer os bunden på arbejdsmarkedet, og der er lang vej igen, før vi får indhentet det forsømte," siger Erik Bjørsted, arbejdsmarkedsøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Nyhedsbureauet Newspaq.
Og virksomhederne er ikke færdige med at fyre medarbejdere endnu. I tredje kvartal af i år blev der varslet 4.000 fyringer, hvilket er langt over gennemsnittet for de seneste år.
"Arbejdsløsheden godt kan bide sig fast på et højere niveau. Det kommer i hvert fald til at tage tid, før det bliver bedre. Der kommer ingen kraftig vending lige foreløbig. Vi skal hen i 2011 før vi kan se forbedringer på arbejdsmarkedet," siger Erik Bjørstad til Newspaq.