Der skal være balance mellem dit arbejdsliv og dit familieliv. Ellers risikerer du at få stress, og dit familieliv kan gå i stykker.
Fagbevægelsen kæmper for, at det skal være nemmere at få familieliv og arbejdsliv til at passe sammen.
Nogle grundrettigheder er fastsat ved lov, mens mere vidtgående rettigheder kommer af aftaler og overenskomster.
Snak med din tillidsrepræsentant og læs i din personalehåndbog, hvad der gælder, der hvor du arbejder.
Forældre og vordende forældre er særligt udsatte og har derfor rettigheder, som skal beskytte dem og deres familieliv:
• Gravid på arbejde
• Graviditetsorlov
• Barselsorlov
• Fædreorlov
• Forældreorlov
• Barns sygedag
Der er også særlige regler, hvis dine børn eller andre nære pårørende bliver alvorligt syge og skal passes.
Igen kan det være en god idé at tale med tillidsrepræsentanten og læse i personalehåndbogen, hvilke regler der gælder på dit arbejde.