En ny undersøgelse viser, at udvinding af skifergas vil kunne sætte tryk under vækstkedlerne, skabe op mod en million arbejdspladser og tilføre tre milliarder pund til Europas økonomi indtil 2050.
Det giver mulighed for at forbedre konkurrenceevnen for de svage økonomier og reducere afhængigheden af import af fossile brændstoffer, skriver The Telegraph.
- Europa befinder sig stadig i en periode med svær økonomisk og social bedring. Dette nye studie viser, at skifergasproduktion kan have betydelige økonomiske fordele. Vi har ikke råd til at give afkald på en sådan mulighed. Vi opfordrer politikerne til at skabe de rette forhold for efterforskningen, siger Roland Festor fra International Association of Oil and Gas Producers til The Telegraph.
Undersøgelsen er den første, som viser præcist, hvor stort det økonomiske og jobmæssige potentiale ved udvinding af skifergas i Europas undergrund er.
I EU-Kommissionen er man bange for de miljømæssige konsekvenser ved udvinding af skifergas. Derfor overvejer man her at indføre stramme regler for udvindingen, hvilket kan sætte en stopper for det økonomiske eventyr.
Newspaq