Det er et brandgodt initiativ. Og sådan et skal bredes ud.
Det mener Erik Simonsen, radikal rådmand for social- og arbejdsmarkedsområdet, om den jobbørs, som fylder festsalen på Odense Rådhus i dag.
Her vil virksomheder med ledige job eller lærepladser mødes med nydanskere. Til en uforpligtende snak, en egentlig jobsamtale eller måske for at underskrive en ansættelseskontrakt.
Men den tanke skal ikke forbeholdes nydanskere:
»Jeg synes, idéen er så god, at vi skal bygge videre på den,« siger Erik Simonsen.
En ny måde at mødes på
»Tilbuddet om det gode job skal bredes ud til endnu flere, og vi håber i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at få de fynske virksomheders opbakning til at indbyde til et lignende arrangement til foråret. Dog skal dette arrangement være for alle ledige ? nydansk-ere såvel som danskere,« forklarer rådmanden, der blandt andet fremhæver, at jobbørsen giver mulighed for et personligt møde mellem de jobsøgende og arbejdsgiverne.
»Parterne får på en helt ny måde chancen for at møde hinanden uden mellemled eller kontrollerende instanser. Drømmescenariet er, at det ligefrem kan være festligt at søge job,« mener Erik Simonsen. Dagens jobbørs for nydanskere, der begynder klokken 13 og slutter klokken 16, er inspireret af et lignende arrangement i København.
Har været vidt omkring
Siden har også Aalborg prøvet konceptet, som nu kommer til Odense, hvor 22 virksomheder har meldt deres ankomst.
Listen tæller blandt andre Falck, Danske Fragtmænd Fyn, Odense Staalskibsværft, Taxa Fyn, Odense Kommune, Politiet, Odense Total Rengøring og Kriminalforsorgen.
Jobbørsen i Odense er arrangeret af Industri- og Handelskammeret Odense-Fyn, HTSi, Foreningen Nydansker, Odense Kommune, Odense Integrationsråd og Odense Erhvervsråd.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.