En skilsmisse kan være hård for børnene, men prins Nikolai og prins Felix oplever en absolut lykkelig en af slagsen.
Selvom Alexandra og Joachim hver især har fundet nye partnere, gør de stadig alt, hvad de kan, for at holde sammen og for at vise børnene, at de stadig kan være sammen med mor og far - samtidig.
Ugebladet HER&NU kan i denne uge berette om Nikolais fødselsdag, som Alexandra holdt hjemme i privaten på Svanemøllevej på Østerbro i København.
Her var hendes nye mand, Martin Jørgensen, selvfølgelig en selvskreven gæst, men også prins Joachim dukkede op til fødselsdagen.
Her viste Nikolai stolt sin fødselsdagsgave fra mor og papfar frem til Joachim, nemlig en ny cykel, som han selv havde været med ude at købe efter skole.
Joachim ankom alene uden kæresten Marie Cavallier, som uden tvivl var hjemme i Geneve for at passe sit arbejde.
Der er dog skår i den sammenbragte familielykke, da norsk SE&HØR har sået tvivl om, hvorvidt Joachim er far til lille Felix.
Bladet mener, at der er en slående lighed mellem Martin Jørgensen og Felix, som er meget glad for sin papfar. Rygterne minder meget om de rygter, der blev sat i gang om den engelske prins Harry.
Han har nemlig en slående lighed med Dianas elsker, James Hewitt, men en DNA-test skulle angiveligt have bevist, at Charles er faderen.
Vi mener, at den lille familie på Svanemøllevej skal have lov til at passe sig selv. Og istedet bør man bare glæde sig over, at der stadig findes lykkelige skilmisser - også i de kongelige kredse.