Kronprins Frederik har for længst set fordelene i at skjule de grå hår med en gang sort farve.
Nu går Joachim i brormands fodspor. Ifølge B.T. vakte prinsen således opsigt, da han i går deltog i et Arne Jacobsen-arrangement på Gentofte Rådhus.
Joachims tidligere mellemblonde hårpragt havde fået en god gang mørk farve med masser af glød, men det er slet ikke unormalt for mænd at farve håret. Stylisten Dennis Knudsen siger til avisen, at det bliver mere og mere normalt, og at hver fjerde yngre mand faktisk farver deres hår i dag.
Joachim ønskede ikke selv at kommentere sin nye hårfarve. Derimod ville han godt afsløre, at han har en stor forkærlighed for Arne Jacobsen-klassikere som Ægget og Svanen .
- Jeg er ret vild med dem. Jeg ser dem som enkelt design. Men de kan ikke placeres hvor som helst, sagde Joachim til B.T.
Om møbelklassikerne kunne være en bryllupsgave til Joachim og franske Marie Cavallier, ville avisen naturligvis gerne vide.
- Det kunne det, lød det fra Joachim.