Det var et tydeligt stolt og rørt royalt forældrepar, der første gang viste deres lille nye prinsesse frem for offentligheden.
Fem store busser havde bragt folk ind fra hele landet, der ønskede at se den lille nye, og flagene blev flittigt brugt.
Prins Joachim havde mere end almindeligt svært ved at skjule sin begejstring over den lille nye.
"Jeg ved jo fra mine venner der har pigebørn, hvor fantastisk det er. Så det ville jeg også meget gerne prøve," sagde en storsmilende Joachim til de fremmødte.
Den lille nye prinsesse kan forvente at blive forkælet, forsikrede Joachim.
"Hun bliver snotforkælet - i hvert fald af sine storebrødre," sagde han, og afslørede at de to brødre var "svært tilfredse" med at have fået en lillesøster.
Så afslørede Joachim, at der nu ventede afslapning på Amalienborg, før turen går tilbage mod Sønderjylland, hvor de lille royale familie hører til.
Hvornår det bliver, var dog ikke til at sige, sagde prinsen.