Jim Lyngvild: Jeg blev boykottet for at stemme på Dansk Folkeparti

Flere tv-selskaber har boykottet den 39-årige debattør på grund af tilhørsforholdet til Dansk Folkeparti, forklarer han i et stort interview med Berlingske.
Jim Lyngvild forklarer, at at han ikke kan holde ud, hvis der er noget, man ikke må sige.
Jim Lyngvild forklarer, at at han ikke kan holde ud, hvis der er noget, man ikke må sige. Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Den kendte modemand Jim Lyngvild er vant til at skabe overskrifter med kontroversielle synspunkter. Omtalen bliver ikke mindre, når han eksempelvis slår verdensrekorden i at spise Ferrero Rocher på tid. Eller når han får en ulovlig tatovering i ansigtet med budskabet 'Odin ejer mig' skrevet med runer.

I et stort interview med Berlingske forklarer den 39-årige debattør, at han ikke kan holde det ud, hvis der er noget, man ikke må sige.

Jim Lyngvild forklarer til avisen, at han eksempelvis ikke vil tie om, at modebranchen har et problem med alt for tynde modeller

- Eller når DF i meningsmålingerne op til valg kun står til 12 procent af stemmerne, men får over 20 procent. Så går jeg ud og råber, at jeg stemmer DF, siger Jim Lyngvild til Berlingske.

Han forklarer, at han næppe havde gjort det samme, hvis han stemte på Socialdemokratiet.

- Fordi det er 'uh, så slemt' at stemme DF, siger Jim Lyngvild til avisen og forklarer, at han siden har feåt at vide, at han er blevet boykottet af flere tv-selskaber på grund af tilhørsforholdet til Dansk Folkeparti.

Jim Lyngvild har over 150.000 følgere på Facebook, hvor han sidste år skrev et opslag for at gøre opmærksom på, at han ikke længere var venner med DF-dronningen Pia Kjærsgaard. Derimod havde han meldt sig ind hos de Konservative.

- Jeg sagde inden sidste valg, at jeg støttede op om partiet. Når så 21 procent af danskerne stemmer DF, så har de jo ikke brug for mig mere, lød forklaringen fra Jim Lyngvild til Ekstra Bladet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.