Mens nogle Hollywood-stjerner påstår, at deres figur kommer helt af sig selv, er Jessica Alba ikke bleg for at indrømme, at det kræver benhårdt arbejde.
- Store bagdele, som min far og jeg har, ligger til min familie, siger den 31-årige Alba til hjemmesiden People.com.
Og selvom der ikke sidder et gram forkert på "Fantastic Four"-stjernen, letter hun ikke på træningen.
- Jeg laver lunges og squats hver dag for at stramme min krop op. Det er det eneste, der virker på min bagdel og mine lår, fortæller Alba, der flere gange har vist sine smukke former frem i film, for eksempel i "Sin City", hvor hun giver den som eksotisk danser.
Men træningen er ikke en leg.
- Jeg træner, indtil jeg har lyst til at kaste op, så hårdt skal det være, fortæller Alba, som er mor til to børn.
Men at graviditeterne ikke kan ses på skuespillerindens figur skyldes ikke kun træningen, men også den mad, hun spiser. Maden skal ifølge People.com være godt krydret, så man bliver hurtigt mæt.
- Jeg har gået på madkursus for at lære at lave god, stærk indisk mad, siger Alba om de krydrede retter, hun sædvanligvis serverer for manden gennem fire år: Michael Warren.
/ritzau/