- Jeg ville sgu da gerne have haft en bror, dengang jeg var barn.
Det siger den tidligere "løve" fra det populære DR-program "Løvens Hule" Jesper Buch i podcasten "Luk mig ind".
I podcasten fortæller Jesper Buch, at han for ti år siden fik en mail fra en ukendt halvbror.
Det var tilsyneladende kun hans far, som kunne have fortalt Jesper Buch det. For hverken hans mor eller andre i familien kendte noget til den ukendte bror.
Og mens Jesper Buch med rette kan følge sig snydt af sin far, så havde broderen til gengæld vidst det et stykke tid.
- Jeg synes faktisk, at det har været lidt unfair, at man ikke sagde det, siger 48-årige Jesper Buch videre.
Halvbroren er ifølge Jesper Buch en kopi af deres far, mens Jesper Buch ligner min mor.
- Det så så syret ud, husker iværksætteren og tilføjer:
- Det viser sig så, at han er 14 dage yngre end mig. Det er fucking vildt.
I dag har de to brødre et tæt forhold og fra at have to søstre, blandt andre Jannie Buch Thorborg, som er gift med Martin Thorborg, har serieiværksætteren og grundlæggeren af milliardvirksomheden Just Eat altså nu også en bror.