Morten Olsen har udtaget 21 ud af 23 spillere til kampene mod Sverige og Ungarn. Truppen byder på comeback til Daniel Agger, der har været skadet i to måneder og så en lille overraskelse i Silkeborgs Jesper Bech.
"Daniel Agger er stadig kun på vej tilbage efter sin lange skadespause, så nu må vi se, hvor han står i forhold til de forsvarskonstellationer, vi har arbejdet med mod Chile, Portugal og Albanien," siger Morten Olsen til DBU's hjemmeside.
Silkeborgs offensive spiller Jesper Bech, kan få sin debut, da han for første gang er blevet udtaget til A-landsholdet. Han har tidligere været med på Ligalandsholdet
"Jesper Bech har fundet tilbage til den form og stabilitet, der gjorde ham aktuel til Ligalandsholdet og A-landsholdet tilbage i 2006 og 2007. Og der er ingen tvivl om, at Troels Bechs (Træner i Silkeborg red.) spilfilosofi igen er med til at gøre én af hans spillere aktuel til landsholdet, og den chance har Jesper forstået at profitere af," siger Morten Olsen
Følgende 21 spillere er blevet udtaget.
Målmænd:
Kim Christensen, IFK Göteborg
Stephan Andersen, Brøndby IF
Thomas Sørensen, Stoke City FC
Forsvar:
Anders Møller Christensen, OB
Daniel Agger, Liverpool FC
Lars Jacobsen, Blackburn Rovers FC
Michael Jakobsen, AaB
Per Krøldrup, ACF Fiorentina
Simon Kjær, US Città di Palermo
William Kvist Jørgensen, FC København
Midtbane:
Christian Poulsen, Juventus FC
Jakob Poulsen, AGF
Michael Silberbauer, FC Utrecht
Angreb:
Søren Rieks, Esbjerg fB
Dennis Rommedahl, AFC Ajax
Jesper Bech, Silkeborg IF
Jesper Grønkjær, FC København
Jon Dahl Tomasson, Feyenoord
Martin Jørgensen, ACF Fiorentina
Nicklas Bendtner, Arsenal FC
Søren Larsen, MSV Duisburg