Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen overvejer helt, at indstille karrieren og gå på tidlig pension.
Det fortæller han i radioprogrammet "Ringdal & Kristensen" på 24syv.
Det er ikke lykkedes ham for alvor at få et job, siden han blev fyret fra sin stilling som vært på "Go’ aften Live" for over halvandet år siden.
Jes Dorph-Petersen var måske en af de mest kendte og anvendte tv-værter indtil han blev fyret efter det kom frem, at han i starten af nullerne havde udsat to tidligere journalistpraktikanter for sexchikane.
Jes Dorph har uden siden succes forsøgt sig med sin egen podcast og kastet sig over kommunikationsvirksomhed.
- I dag siger jeg bare, at der må ske det, der sker. Altså jeg er 63 år gammel, og hvis det ender med, at jeg skal gå på pension, som jeg ellers skal om fire år, så gør jeg det.
- Så må det være sådan, siger Jes Dorph-Petersen til 24syv.
Jes Dorph-Petersen forsøgte sig med virksomheden Tankegods, men den lukkede han ved årsskiftet.
I den forbindelse sagde han blandt andet:
- Revisoren siger også, at jeg kun kan gå på dagpenge, hvis jeg lukker firmaet, fordi der er nogle regler, der gør, at jeg ikke må have et firma, der er oprettet, efter jeg er blevet arbejdsløs, hvis jeg skal på dagpenge.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.