Den 64-årige populære vært, Jeremy Clarckson, tog sig en svømmetur i det Indiske Ocean på en ferie for nyligt. Lige efter havde han svært ved at gå op ad trapperne på sit hotel.
- Det er de triste følgevirkninger ved at blive gammel, som han udtrykker det over for flere engelske medier.
Han beskriver videre, at da han kom hjem, havde han klamsved og mærkede små nåle og sitringer i sin ene arm. Han tog hen til sin læge i Oxford, som straks sendte ham på hospitalet.
Her kunne man efter EKG, blodprøver og flere scanninger konstatere, at Jeremy Clarkson ikke havde haft en blodprop. Til gengæld havde han en fuldstændig tilstoppet arterie til hjertet samt tre andre, der også var på vej til at være blokerede. Han kom på operationsbordet og fik en såkaldt stent indopereret, som skal sørge for en bedre blodtilførsel til hjertet, og han er nu også på både en skrap medicinkur samt en helsekur.
- Jeg var kun få dage fra, at det kunne være blevet virkelig alvorligt, udtaler han, men med sin sædvanlige tørre humor, skriver han i sin søndagsklumme i Sunday Times, at "nu bliver det spændende at opdage, hvordan vand smager, og om man overhovedet kan lave en selleri særlig spændende..."
Udover at skrive klummer i aviser, så har han også det rasende populære show "The Clarkson's Farm", en slags "Bonderøven" på engelsk, hvor han sammen med fru Lisa Hogan, 52, underholder seerne med alskens ting på gården.
Han udgiver ligeledes i næste uge en bog med den spøjse titel "Diddly Squat: Home to Roost".