Fremtiden ser lys ud for den danske landsholdsspiller Claus Jensen, selvom tilværelsen i Premier League-klubben Fulham er noget grå i øjeblikket. De seneste måneder har midtbanekreatøren været ude af London-klubbens planer, og hans kontrakt udløber til sommer.
Alligevel har Fulham-manager Chris Coleman lagt en kontraktforlængelse på bordet. Men der er også stor interesse fra hele Europa for den 29-årige Jensen, siger han selv ifølge Ritzau.
Blandt de interesserede klubber er angiveligt FC København og den spanske bundklub Levante, der netop har hentet Tobias Grahn i OB.
DNY