Folketingsmedlem Jens Rohde fra Kristendemokraterne stopper i politik efter næste valg.
Det siger han til Ekstra Bladet.
- Jeg vil noget andet med mit liv end politik. Det er en beslutning, der har været undervejs i længere tid.
- Og jeg har annonceret det til Isabella, siger han med henvisning til partiets formand, Isabella Arendt.
Det er kun for lidt over et år siden, at Rohde meldte sig ind hos Kristendemokraterne. Det skete, kort tid efter at Rohde havde meldt sig ud af De Radikale.
Med Rohde er Kristendemokraterne dermed repræsenteret med ét mandat i Folketinget.
Partiet blev ikke valgt ind ved seneste folketingsvalg i 2019, og nu må Kristendemokraterne altså undvære et af sine stærkeste kort i forbindelse med næste valg. Det skal senest finde sted 4. juni 2023.
- Jeg er politisk stødt panden mod muren andre steder. Det er jeg ikke her. Vi kommer med et politisk projekt, som er ambitiøst, pragmatisk og borgerligt, sagde Jens Rohde til Jyllands-Posten sidste år, da han annoncerede sin indtræden hos Kristendemokraterne.
Rohde, der tidligere også har været folketingsmedlem for Venstre og har siddet i Europa-Parlamentet, vil lave noget andet end politik, siger han til Ekstra Bladet.
- Jeg er 52 år. Og jeg vil noget uden for politik. Noget med et lavere konfliktniveau, end der er i politik, siger han.
Rohde blev første gang folketingsmedlem i 1998, dengang for Venstre. Han blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2009 og blev genvalgt igen i 2014. I 2015 skiftede han til De Radikale, inden han sidste år blev kristendemokrat.
I den seneste meningsmåling fra Voxmeter for Ritzau står Kristendemokraterne til 0,9 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen.
Der er dermed et stykke op til spærregrænsen på 2,0 procent. Ved 2019-valget fik partiet 1,7 procent af stemmerne.
Med Rohdes exit står det umiddelbart skidt til for Kristendemokraterne. Tidligere i år meddelte partiets vestjyske spidskandidat Kristian Andersen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Ved 2019-valget var Kristendemokraterne under 200 stemmer fra at opnå valg til Folketinget gennem et kredsmandat i Vestjylland. Blandt andet på baggrund af et kanonvalg for Kristian Andersen, der fik over 10.000 personlige stemmer.
/ritzau/