Han er om nogen manden, der har fået danskerne til at sige nej til mere EU. Nu siger Jens-Peter Bonde selv nej til at fortsætte i Europa-Parlamentet efter hele 30 års medlemskab.

Det meddeler han i en pressemeddelelse klokken 11 tirsdag, hvor han selv vil kommentere sagen.

Dermed forsvinder Danmarks stærkeste EU-skeptiker – som efterhånden også er den eneste – fra den offentlige debat, vurderer Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

- Alle mener, at Jens-Peter Bonde er meget kompetent og arbejdsom – også hans modstandere. Han har blandet sig i et væld af sager om svindel og budgetproblemer, og han kan få de allerfleste i Europa-Parlamentet i defensiven, fordi han kan alle detaljer i alle sager. Og så har han om nogen fået danskerne til at stemme nej til mere EU, siger hun.

Beskidte tricks

Bondes største styrke har været, at han har kunnet få det til at løbe koldt ned ad ryggen på EU’s varmeste tilhængere – ofte, fordi han ikke har været bange for at bruge beskidte tricks til at så tvivl blandt vælgerne, vurderer Marlene Wind.

- Vi så det senest i starten af måneden, da han advarede de irske vælgere om, at det ville betyde et ja til fri abort i Irland, hvis man stemte ja til Lissabon-traktaten. Det skabte vildt postyr, fordi Irland har meget stor abortmodstand. Bonde afviste lige bagefter, at det var det, han mente – og sådan har han tit fået en EU-debat til at køre af sporet ved at omgå sandheden lidt letsindigt, siger Marlene Wind.

Fra skeptiker til realist

Bondes EU-tur begyndte som morderlig modstand.

Han blev i 1979 stemt ind i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF. Han er siden blevet genvalgt ved hvert eneste valg og er hver gang blevet venligere stemt. I 1992 skiftede han fra modstanderne i Folkebevægelsen til skeptikerne i Junibevægelsen, og ved valget i 2004 skiftede han selv betegnelsen ’skeptiker’ ud med ’realist’. Da han i 2006 skrev en kronik sammen med den mangeårige danske topembedsmand i EU Niels Ersbøll var de to gamle rivaler enige om det meste, og onde tunger har siden hvisket om, at Bonde i virkeligheden er blevet vild med EU.

Bondes lange forvandling fra modstander til light-tilhænger viser, at danskernes egentlige modstand mod EU dør med Bondes afgang, vurderer Marlene Wind.

- Bonde har som de fleste andre tidligere modstandere indset, at der ikke er noget reelt alternativ til EU. Hele hans synspunkt stemmer overens med rigtig mange danskere synspunkt. Hele den grundliggende mistro til EU, som han engang repræsenterede, er ved at dø ud, og der er ingen, der når ham til sokkeholderne til at tage over.