- Jeg tænker ikke så meget i situationen. Det er ren overlevelse.
Datoen er den 6. juli 2017. Jens Myhre Larsen og hans makker er i gang med at fikse et hul på et tag i Rødovre. Men da brænderen [apparat til at fastgøre tagpap med en flamme, red.] vælter og sætter ild til en bunke isolering, bliver en almindelig arbejdsdag hurtigt forvandlet til et spørgsmål om overlevelse.
Ilden spreder sig om håndværkerne. Og mens makkeren formår at hoppe gennem det ovenlys-vindue, de to håndværkere kom op på taget gennem, bliver Jens Myhre Larsen fanget i et hjørne af taget.
- Jeg finder en vandfast plade, som jeg holder op foran mig. Der er virkelig gang i 'festen' på det her tidspunkt. Varmen er ulidelig, og ilden larmer. Det eneste, jeg tænker på, er, at jeg ikke skal brændes i ansigtet, og at der ikke skal gå ild i mit tøj, siger Jens Myhre Larsen.
Der er ingen direkte flugtveje på taget. Ingen trappeopgang og intet stillads. Kun det lille ovenlys-vindue der var indgangen til taget.
Ud af øjenkrogen ser Jens Myhre Larsen en kran med kæder, der er på vej til undsætning. Det bliver hans redning. Han springer op og får med sine forbrændte fingre fat i kæderne. Kranen hejser ham i sikkerhed fra sjette sals højde.
Pas bedre på hinanden
I dag er 56-årige Jens Myhre Larsen på sygedagpenge. Han venter nu kun på, at kommunen raskmelder ham. Når det sker, skal han tilbage på arbejdsmarkedet.
Men det seneste år har været en øjenåbner for Jens Myhre Larsen. Han mener ikke, at vi er gode nok til at hjælpe hinanden, når vi kommer galt afsted.
Derfor står han nu frem med sin historie og budskabet om, at vi skal passe bedre på hinanden og blive bedre til at sige fra på jobbet.
- Man skal gå hen til sin kollega og sige til dem, at de ikke skal finde sig i det, og at de kan komme til skade. Samtidig skal vi blive meget bedre til at sige til mester, at det her vil vi ikke lave, når det er i den forfatning. Det er ikke det samme som, at man ikke vil lave arbejdet - tingene skal bare være i orden, siger Jens Myhre Larsen til Avisen.dk.
Han oplever en presset branche, hvor der flere steder springes over, hvor gærdet er lavest.
- Jeg føler ikke, at sikkerheden er i orden. Hele byggebranchen er presset, for det hele handler om kroner og øre. Ikke en skid andet. Alt skal nås på den halve tid og så skider man på sikkerheden, siger Jens Myhre Larsen og fortsætter:
- Det er mestrene og byggeledelsen, der står til ansvar. De skal sørge for, at medarbejderne er ordentligt sikret. Hvis en ung mand kører på arbejde om morgenen, skulle han også gerne være sikker på, at han kan køre hjem til sin kæreste igen om aftenen, lyder opfordringen.
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys fortryder Jens Myhre Larsen, at han ikke sagde fra overfor at gå op på et tag uden flugtveje.
Efter branden oplevede Jens Myhre Larsen, at han blev 'glemt' af sine arbejdsgivere.
- Jeg snakkede med arbejdsgiveren en gang og med konduktøren [mellemlederen, red.] tre gange. Ellers hørte jeg ikke noget. Byggeledelsen sendte en buket blomster og et gavekort på 2.000 kroner til et byggemarked. Jeg ville egentlig hellere have, at de havde ringet og spurgt, hvordan jeg havde det.
Presset sundhedsvæsen
Jens Myhre Larsen har været indenfor byggebranchen i tyve år. Han fortæller, at sikkerhedsproblemer og tvivlsomme arbejdsvilkår har været et problem i alle de år.
Efter tagbranden kom Jens Myhre Laarsen til behandling på Hvidovre Hospital. Her blev han opereret og sendt hjem med en frysepose på hver hånd.
Kun ved et rent held, fik han efterfølgende en ordentlig behandling på Rigshospitalets brandsårsafdeling. Jens Myhre Larsen besøgte sin makker, der lå indlagt på Rigshospitalet efter tag-branden og springet gennem ovenlys-vinduet.
Her var makkerens søster tilfældigvis på arbejde som sygeplejerske, og da hun så Jens Myhre Larsens hænder, sørgede hun for, at han blev indlagt og fik en hudtransplation på sine arme og hænder.
- Behandlingen på Rigshospitalet var luksus. Jeg vil gerne takke alle de søde mennesker derinde, siger han.