Den smukke skuespillerinde Jennifer Aniston trænger til en lang ferie. Derfor vil hun nu tage en pause fra Hollywood, så hun kan komme lidt væk fra det hele.
40-årige Aniston er lige nu i gang med filmen 'The Bounty,' hvor hun spiller over for kollegaen Gerard Butler, og når optagelserne er færdige, vil der gå lang tid, før man ser hende på lærredet igen. Friends-stjernen vil nemlig gerne på eventyr.
"Jeg vil tage på eventyr og tage et eller andet sted hen. Jeg vil ikke begynde på et nyt job før tidligst i januar," fortæller hun til Fox News.
Jennifer Aniston blev for alvor stjerne, da hun spillede Rachel Green i serien 'Venner,' der også har indbragt hende fem Emmy-nomineringer.