Selv om Jennifer Lopez er en stærkt offentlig person, er der grænser for, hvor meget hun vil klædes af foran sine kollegaer.
Det måtte komikeren Ricky Gervais erkende, da han var vært ved den nyligt afholdte Golden Globe-uddeling og gjorde sig morsom over sangerindens hang til dyre indkøb.
Hun fik lejlighed til at true Gervais på livet, fordi de under arrangementet mødte hinanden bag scenen. Historien har vokset sig stor på nettet i løbet af de seneste dage.
"Hør her! Jeg kommer til at dræbe dig, forstår du, jeg er fra New York, min mand slås, vi slås begge to, vi vil slå dig til plukfisk efter showet," lød det verbale angreb fra Lopez, som hun efterfølgende har genfortalt i et interview i tv-programmet Access Hollywood.
Gervais har generelt fået massiv omtale for sin harske humor under showet, og nogle ville anføre, at iltre Lopez slap billigt. Komikeren var mere nærgående, når han eksempelvis refererede til Mel Gibsons anti-semitiske holdninger og Robert Downey Jr.'s vanskeligheder med narkotika.
Kilde: The Huffington Post