Jennifer Aniston er træt af hele tiden at være i mediernes søgelys, så derfor drømmer skuespillerinden om at forlade Hollywood en dag.
Aniston, der for tiden dater musikeren John Mayer, drømmer især om at undgå paparazziernes kameraer, og derfor lufter hun nu tanken om at bo et afsides sted, skriver femalefirst.co.uk.
"Jeg har ikke en færdig plan. Jeg tror ikke, jeg om fem år skal gøre noget bestemt. På den måde bliver man bare skuffet. Det er unødig tortur," siger skuespillerinden til det britiske magasin Elle.
Den tidligere 'Friends'-stjerne indrømmer dog, at hun vil savne skuespil, men hun kan godt se sig selv tage fri et par år.
"Jeg skal ikke bo i Los Angeles hele mit liv. På et tidspunkt vil jeg flytte til et sted, hvor folk er ligeglade med mig. Hvor jeg bare kan være mig selv," siger hun.