Friends-stjernen skal i gang med en film, hvor hun spiller en rolle, hun helt sikkert ikke har prøvet før.
Rollen som den søde pige er byttet ud med en rolle som fængelsfange. Filmen bygger på en sand historie om et kvindeligt country-band, der opstod i et fængsel i Texas i 1940'erne.
Manuskriptet er skrevet ud fra en avisartikel, som beskriver fænomenet bag den opsigtsvækkende country-gruppe. De otte medlemmer af bandet vandt stor sympati i befolkningen og endte også med at blive benådet fra deres fængselsstraf.
Filmen med navnet 'Goree Girls' begynder produktionen i januar, og instruktøren Michael Sucsy fortæller til Variety, at det særlige ved historien er, at musikken får dem til at fortsætte, selvom de ingen frihed har.