Før hun blev verdensberømt ven-inde, og før hun kærestede rundt med Brad Pitt, flirtede Jennifer Aniston med den berygtede radiovært Howard Stern.
Det viser en hidtil ukendt optagelse af radioprogrammet fra 1989, som US Magazine har fået fat i.
Den dengang 20-årige Jennifer Aniston gæstede Howards Sterns berømte talkshow, for at fortælle om sit vægttab med et produkt, som sponserede radioprogrammet. Interviewet fik dog hurtige lumre undertoner ansporet af Howards fascination af Jennifers krop.
"Synes du, jeg er tiltrækkende?", spørger Howard Stern.
"Ja, jeg gør. Du ser slet ikke ud, som jeg troede, du ville gøre", svarer den unge skuespillerinde, før hun flovt siger: "Min mor lytter til det her".
Under interviewet spørger Howard Stern også, om den unge Jennifer kunne finde på at udfolde sine attributter i Playboy. Det afviser Jennifer dog blankt.
Året efter hun deltog i showet, sikrede Jennifer sig sin første TV-rolle i serier 'Ferris Bueller', fire år senere fik hun sin gennembrudsrolle som Rachel Green i serien 'Venner', og i 2009, 20 år efter interviewet, endte Jennifers attributter faktisk i Playboy.