Det kan være svært at forstå, men Jennifer Aniston er single igen.
Hendes kæreste, sangeren John Mayer, slog op med hende i sidste uge efter flere rygter om utroskab, bekræfter People.com.
- Der har ikke været nogen løgne, ingen utroskab, ingen noget som helst, afviste John Mayer efter at han havde været til træning i New Yorks Soho-kvarter.
Han forklarede bruddet med, at de er for forskellige.
- Folk er forskellige, folk har forskellig kemi, sagde John Mayer.
- Jeg afsluttede et forhold for at være alene, for jeg vil ikke spilde nogens tid, hvis det ikke føles rigtigt, sagde han.
John Mayer har dog stadig høje tanker om sin nu eks-kæreste, der har fulgt med ham på turneer i flere lande for at overvære hans koncerter i udlandet.
- Jeg tror, at Jennifer Aniston er det klogeste, mest sofistikerede menneske, jeg nogensinde har mødt, sagde han.