Efter et møde torsdag, som de radikale havde forsøgt at holde hemmelig for pressen, slog Marianne Jelved fast, at hendes formandskab ikke havde været til debat på mødet. Det oplyser TV 2 News.
Den officielle dagsorden på mødet var en ny politisk strategi, efter at Naser Khader har dannet Ny Alliance.
Samtidig sagde Jelved, at den hidtidige strategi Den anden vej formentligt ikke har nogen fremitd.
Tidligere på dagen havde den radikale borgmester i Holbæk, Jørn Sørensen, udtalt til pressen, at han forventede, at Marianne Jelved ville trække sig som partiformand enten i dag eller en af de nærmeste dage.
Jørn Sørensen er blandt de radikale kritiske røster, der har krævet Jelveds afgang, efter Khaders farvel til de radikale.