"Jeg ville have været politimand, helt almindelig politimand. Jeg synes, det er enormt spændende og noget, jeg altid har drømt om," fortæller beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
Hun har netop fået opfyldt sin gamle drøm og været i "praktik" som betjent og været med på patrulje.
"Jeg har altid ønsket mig at sidde bag rattet i en politibil og være på vej ud på opgave."
Så hvis tjansen som minister ikke varer ved, ville hun trække i den blå uniform.
"Der er ingen tvivl om, at jobbet kræver en stor menneskekender. Jeg tror, jeg ville være god til det."
- Hver dag i december fortæller en kendt dansker, hvad de ville have været, hvis de havde valgt en anden karrierevej.
- Gæt svaret for personen i morgen.
- Hvert rigtigt svar giver et lod i konkurrencen.
- Vinderen kan fylde indkøbskurven i hele januar med et gavekort på 3.000 kroner til en dagligvareforretning.