Hvis du var verden rigeste mand, hvordan ville du så løse verdens problemer? Ville du bruge penge på sørge for rent vand til den tredje verden? Ville du forbedre uddannelsesniveauet for verdens fattigste eller sætte flere fredsbevarende styrker ind i konfliktområder?

200 mennesker og et panel bestående af blandt andet Marianne Jelved (R) var i går mødt op på Handelshøjskolen i København - Copenhagen Business School (CBS) – til konferencen Bill Gates for en dag .

»Selv om vi gerne ville løse alle problemer i verden, så har vi altså kun begrænsede midler. Der er mange gode ting at lave for verden og så er der mindre gode ting. Man bliver nødt til at vælge,« sagde lederen af Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg, som står bag konferencen.

50 milliarder i spil

De mange fremmødte skulle prioritere, hvilket af otte konkrete af verdens udviklings- og fattigdomsproblemer de selv først ville løse, hvis de havde hele Bill Gates formue på 50 milliarder dollars at spendere.

De skulle vælge, hvordan pengene blev brugt ud fra beregninger af, hvad der bedst kan betale sig – altså hvor mange gange pengene kom tilbage, hvis de blev investeret et sted. Otte økonomer var i den forbindelse inviteret med til konferencen for at præsentere deres udregninger af, hvor stort økonomisk afkast det ville give, hvis vi for eksempel forbedrer indeklimaet på verdensplan, hvis vi satser penge på terrorbekæmpelse eller på at beskytte klodens biodiversitet.

De fremmødte fik udleveret tre bordtenninsbolde, og så skulle de efter dagens foredrag hver putte dem i et hult plastikrør, der repræsenterede det problem, de helst ville bruge penge på at løse.

Vægter ikke økonomi

Gårdsdagens tankeeksperiment udtrykker lige netop, hvad Bjørn Lomborg er kendt, hadet og elsket for – at vi kan og skal prioritere, hvor vi skal sætte penge af globalt, så vi får vi får mest for pengene.

Gårdsdagens konference sviste dog, at det princip ikke har den store opbakning i den brede befolkning. For det plastikrør, der havde suverænt flest bordtenninsbolde i, var uddannelse af den tredje verden. Det var paradoksalt nok dét problem af de otte, der havde det laveste økonomiske afkast.

Forkert tankegang

Både Marianne Jelved (R), generalsekretæren for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen og direktøren for Toms chokolade, Jesper Møller var inviteret til en efterfølgende paneldebat.

»Jeg mener ikke, at man som i Lomborgs projekt udelukkende kan tænke økonomisk. Jeg kan ikke vælge kun vælge at løse en af de otte problemer, det mener jeg ikke, man kan, og det hjælper heller ikke. Og er det økonomer, der skal diktere, hvad der er det bedste valg og ud fra hvilket grundlag? Det bedste valg er nemlig ikke altid dem, der giver flest penge retur. Hvis det var så enkelt, ille Lars Løkke Rasmussen også vide, hvor han skulle prioritere pengene i sundhedsvæsenet,« sagde Marianne Jelved.

Udskældt Lomborg

Lomborg har tit været udskældt i medierne for, at han mener, at vi spilder vores penge på forhindre klimaproblemerne, fordi det er en bedre investering at redde den tredje verden fra sygdomme og sult her og nu.

»Nogle gange køber man også varer, selv om de er for dyre, bare fordi de har en særlig værdi for os. Jeg vil gerne forbeholde mig retten til at gøre ting, der ikke kan betale sig. Jeg vil skide på, om noget er dyrt, hvis jeg mener, det er det rigtige at gøre menneskeligt,« sagde Marianne Jelved

Svære valg

To af deltagerne, cand. merc., Maja Gram, og cand. scient. soc. Morten Vinther, endte med aldrig at aflevere deres tre bordtennisbolde ved dagens slutning.

»Jeg kunne ikke. Det var simpelthen for mærkeligt at skulle tvinges til at vælge ud fra sådan en kold økonomisk betragtning. Det er meget svært at gøre menneskers ulykke rundt omkring på kloden op i kroner og ører,« sagde Maja Gram.

»Og desuden sagde de fleste af økonomerne, der var fremmødt, også, at den her slags økonomiske beregninger for ting der er så komplekse ikke giver særlig meget mening,« sagde Maja Gram.