I et dampende hedt mødelokale i UNESCOs bygning i Paris blev verdens klimaforskere i går endelig enige.

Efter flere dages diskussion mellem over hundrede forskere lå de præcise formuleringer i et blot 15 siders langt dokument klar.

Hvert eneste ord blev vendt, for de kan få afgørende betydning for vores børn og børnebørns fremtid.

Dokumentet - der bliver offentliggjort i dag - er en kort sammenfatning på første tredjedel af en 1000 siders lang videnskabelig rapport, som FN s klimapanel har arbejdet på gennem de seneste fem år.

Konklusionen er klar: Det kan ikke længere betvivles, at vores udledning af drivhusgasser er skyld i de globale klimaforandringer, vi ser - og at fremtiden ser dyster ud, hvis ikke vi handler.

Blandt de forskere, der var stuvet sammen i Paris, var klimaforsker fra Danmarks Meteorologiske Institut, Jens Hesselbjerg.

Dansk indflydelse

Han har været hovedforfatter på et af kapitlerne til den lange rapport og deltog i arbejdet med at koge den første tredjedel af klimarapporten ned til få sider, som almindelige mennesker kan forstå - og som politikere kan handle efter.

»Vi knokler løs lige nu og gransker resumeet i detaljer, men det tager tid, for landene har forskellige meninger om, hvor skarpt man skal formulere rapportens konklusioner. Og vi vender hvert et ord«, sagde han under en pause i forhandlingerne.

Hvordan har du det med at være med til at formulere noget, der kan få så stor politisk betydning?

»Man mærker jo virkelig, hvor vigtigt det er, at vi forskere formulerer os ordentligt, så journalister og politikere ikke bare siger og hvad så , men at budskabet kommer klarest og mest præcist frem i morgen. Det er et stort ansvar, vi sidder med, det er jo et beslutningsdokument. Men jeg er meget stolt,«

Jens Hesselbjerg har været med i international klimaforskning fra starten. Han er egentlig uddannet fysiker på Københavns Universitet, men blev ansat på DMI i 1990, hvor han skulle være med på et EU-projekt om klimaforandringer.

»Det var én af de første gange, det her med klimaet virkelig kom på dagsordenen. Det var meget behersket, hvad man kunne sige ud fra de klimamodeller, vi havde. Og jeg tror, jeg tænkte, aarh, det her med klimaforandringer, det kan folk nok ikke rigtig vide. Jeg var nok lidt skeptisk dengang. Det er jeg ikke mere. Jo flere tegn vi fik gennem årene, jo mere overbevist blev jeg.«

Hvad skal politikerne gøre?

»Jeg mener, at regeringens udspil om energipolitik er en god start. Men det er ikke nok, I min krystalkugle er der ikke noget der tyder på, at vi får teknologiske landevindinger, der kan give os vedvarende energi og nedsætte CO2-udledningen«.

Hvorfor ikke?

»Kul er bare for billigt. Vi kan ikke gå og håbe på, at vedvarende energiteknologi udvikler sig af sig selv. Der skal mere heftig politisk handling til. Som det er nu, er Kyoto aftalen jo ikke engang nok. Og derfor er det selvfølgelig også en stor ting at sidde lige nu og arbejde med formuleringer, der skal give os et bedre eftermægle hos vores børn og børnebørn, så de ikke skal slås med et ødelagt klima, fordi vi ikke kunne tage os sammen til at gøre noget.«