Prinsesse Dianas butler Paul Burrell har gang på gang chokeret med historier om Dianas liv.
Senest har hans svigerbror, Ron Cosgrove, i et interview med News of The World fortalt, at Paul Burrell tidligere har fortalt ham, at han havde et seksuelt forhold til prinsessen - og havde set den engelske dronning nøgen.
Men det passer ikke siger Paul Burrell nu til Daily Mail, at historien intet har på sig, og at han aldrig har sagt noget i den retning til Cosgrove.
- Jeg var ikke Dianas elsker. Vi havde et professionelt forhold, og min kone og jeg er begge meget kede af beskyldningerne og skuffede over Cosgrove, siger den 50-årige Paul Burrell.
Det angivelige forhold skulle ifølge Ron Cosgrove have fundet sted i starten af 90'erne. Burrells angivelige indrømmelse af forholdet skulle have fundet under en samtale på en pub tilbage i 1993.