»Jeg var der, da Auri efter syv-otte år i Brøndbytrøjen endeligt scorede!!

Som udsendt soldat i Kosovo er alt med dansk islæt pludseligt en del vigtigere, end det ellers er i ens hverdag. Og som Brøndbyfan var det en sand fest, at Brøndby i Champions Leauge-kvalifikationen trak Tirana fra Albanien.

Der blev arrangeret en bus, som så kunne fyldes med de folk, der kunne undværes – og jeg var som inkarneret Brøndbyfan en af de heldige, der fik plads.

Fra Kosovo gik turen hen over Makedonien for at aflægge sig våben og den grønne kampdragt – og iklæde sig den gule.

Fra Kosovo til Albanien – en spytklat af en bustur væk. Eller rettere cirka 12 timer på bumpede grusede bjergveje, med biler, der sad fast og blokerede, en tur på vej i grøften etc. Fandeme deprimerende at sidde i kø bag en væltet lastbil 20 kilometer fra stadion og se kampstart nærme sig – og det nåede vi ganske rigtigt ikke.

Dette var så måske grunden til at vi meget hastigt blev lukket ind på stadion i et hjørne med Tirana-fans – en herlig cocktail, der også medførte en del mønter og lignende kastet ned mod os. Dette fik dog hurtigt ende, da der blev placeret et par to meter høje politibetjente med cirka lige så lange knipler og en stensikker beføjelse om at tæve, hvad der måtte komme af ballade.

Selve kampen: En kedelig kamp, der kun blev båret af spændingen over, at det rent faktisk stadig kunne gå galt. (1-0 føring fra hjemmekampen) Den spænding blev dog heldigvis lukket lige efter pausen, og de tre stensikre point blev i overtiden krydret med min bedste udebane-oplevelse!!

I de døende minutter af kampen bliver Brøndby tilkendt straffespark, og det skal eksekveres af ingen ringere end Auri Skarbalius – og han er stensikker med sit første Brøndbymål til 4-0. Der blev brølet højt og længe, med Auri kaldet over til tiljubling efter kampen.

Så sammen med 50 danske soldater og cirka det samme antal sponsorer og lignende var vi på stadion den historiske dag, hvor Auri endelig scorede.

Et par måneder senere kommer vi til Danmark efter endt mission – og mødes med et par gutter for at tage på stadion. Der lå en lille pakke til mig med en T-shirt som meget få i Danmark med rette kan bære: »Jeg var der da Auri scorede!«

Klart 20 timer i bus værd!

Og nu forhåbentligt også en spillertrøje.

MVH

Michael Suhr