De kan godt lægge John Gudmandsens stemmeseddel i nej-bunken med det samme.

Han æder ikke en overenskomst, der giver nul kroner i løn i år og omkring 550 kroner mere om måneden næste år.

"Om to år har jeg mindre, end jeg har i dag. Det her kan jo dårligt nok dække prisstigningerne. Jeg er ikke tilfreds. Det er alt for lidt," siger John Gudmandsen.

Han er serviceassistent på Hillerød Hospital og fællestillidsmand for 270 andre serviceassistenter. De gør rent, kører med patienter og bringer ting rundt på hospitalet. Han tjener ca 21.000 kr om måneden.

"De siger, der er ikke flere penge at komme efter. Men jeg synes, vi sidder tilbage her og kan se på de store selskaber, der skovler penge ind. Bare se på Mærsks overskud. Det her afslører ulighederne i samfundet," siger John Gudmandsen.

Læs også: Jeg er sur, men ikke over pengene

Han mener, det bliver et nej på hans arbejdsplads.

"Jeg tror godt nok, den her overenskomst bliver svær at sælge. Vi er overhovedet ikke blevet hørt. Vi har intet fået på tryghed, som betyder meget for os. Vi har ikke set den sidste fyringsrunde endnu," siger John Gudmandsen.

Han ville have længere opsigelsesvarsler, efteruddannelse og hjælp til at finde nye job.

"I dag laver 77 mennesker det samme som 100 gjorde i 2001. Hos os står vi midt i omstruktureringer, folk bliver flyttet rundt, vi skal løbe hurtigere og gøre det bedre end før og vi får intet mere for det," siger han.

Læs også: Hvis bare vi ikke også bliver fyret

Han ved ikke, hvem der skal have skylden for de små lønstigninger.

"Dennis (Kristensen, FOA, red.) gjorde vel, hvad han kunne. Jeg tror de fleste på mit arbejde vil skyde skylden på regeringens fejlslagne politik og skrappe krav. Vi er da også lydhøre overfor at der er krise ude i verden, men det er det magrerste resultat nogensinde i min tid på arbejdsmarkedet," siger John Gudmandsen.