De mødtes i "Vild med dans" i 2020 og blev derefter kærester.
Da var Albert Harson 18 år og Jenna Bagge fyldt 32 år.
Det har ikke været lige nemt, skriver sh.dk i forbindelse med den nye DR-serie "De unge kærester", hvor parret sætter ord på aldersforskellen på 14 år.
- Det har været oppe til debat, om det er okay, at vi er blevet kærester.
- Det kan godt være ret hårdt. Jeg har nok trukket mig lidt mere ind i mig selv og synes, at det ikke har været så fedt hele tiden at blive bedømt. Det er lidt overvældende, og det havde jeg aldrig regnet med eller forventet, forklarer Jenna Bagge ifølge ugebladet i programmet.
Tanken om de mange negative kommentarer får "Vild med dans"-stjernen til at bryde ud i tårer.
- Det havde helt sikkert været nemmere, hvis vi havde været jævnaldrende og havde passet ned i den der helt almindelige kasse, som man kan godt kan lide at putte folk ned i, fortsætter hun.
Sidste år købte parret ifælles lejlighed og til efteråret bliver de sammen forældre.