De første mange år stolede Eva Adamsen på, at lægerne behandlede hendes datter Marlene det bedste, de kunne.
Lige indtil Marlene faldt død om på Amager Hospital. Blot 31 år gammel.
»I dag er jeg fuldstændig sikker på, at hun døde af overmedicinering,« siger Eva Adamsen.

Ulykken skete i januar i fjor, mens Marlene var indlagt på hospitalet. Hun var i behandling for diagnosen skizofreni. Ifølge lægerne var det en pludselig blodprop i lungerne, der fik datterens hjerte til at gå i stå. En tragedie, der kom bag på familien, da datterens organer ifølge obduktionspapirerne var sunde og raske.

Ingen læge har ifølge Eva Adamsen kunnet give en forklaring på, hvad der forårsagede blodproppen hos den unge kvinde, der til daglig boede på et bocenter for sindslidende på Amager i København.

Fik 9 lægemidler

Familiens frygt for overmedicinering skyldes, at datteren fik i alt ni lægemidler, herunder fire forskellige antipsykotiske præparater samt nervemedicin. Det hele på samme tid.
En cocktail, der ? ligesom i Luise-sagen ? var i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, fordi brugen af så mange præparater øger risikoen for alvorlige bivirkninger.

Et af de midler, datteren fik, var Leponex, der ifølge myndighederne i sjældne tilfælde kan føre til blodpropper, og som giver endnu stærkere bivirkninger, når det bruges med andre midler. Præparatet Leponex fik Marlene i en dosis, der også overskred anbefalingerne.
»Desuden fortalte en overlæge os efter dødsfaldet, at kombination af antipsykotisk medicin og de p-piller, hun fik, øgede risikoen for netop blodpropper i lungerne,« siger Eva Adamsen. Sammen med sin mand har hun nu klaget til Patientklagenævnet over behandlingen af deres datter.

Hørte stemmer

Marlene Adamsens medicinforbrug steg ifølge hendes journaler kraftigt de sidste to år af hendes liv.
Hendes mor var aldrig i tvivl om, at hun behøvede medicinen. For Marlene kæmpede med stemmer, der befalede hende, at hun skulle sulte sig og slå sig selv ihjel.
»Men jeg er alligevel chokeret over, at lægerne blev ved at give hende mere og mere. Hun begyndte med tre præparater, og til sidst fik hun ni, hvoraf fire var antipsykotiske midler, et af dem i en dose, der overskrider anbefalingen,« siger Eva Adamsen.

Hjemme i parcelhuset i Glostrup lagde hun og ægtemanden mærke til, hvordan medicinen gjorde den ellers aktive pige mere svækket og sløv.
»Hun havde altid været en aktiv pige. Hun gik til gymnastik, og hun elskede engelsk og aerobic. Men da hun fik mere medicin, sluttede det. Hun blev træt, hurtigt forpustet og fik ofte spjættende bevægelser i sin krop. Og nogle gange havde hun svært ved at tale, fordi hun ikke kunne styre sin tunge,« siger Eva Adamsen.

Flere samtaler

I dag mener hun, at lægerne burde have grebet sygdommen anderledes an.
»Marlene skulle have haft flere samtaler med en psykolog. I løbet af de sidste to år fik hun kun ca. ti samtaler med en psykolog. For der var ikke nok psykologer til beboerne på bocentret. Ellers var der ikke andre tilbud end psykiateren, der kom en gang om ugen. Men de samtaler handlede kun om hendes medicin,« siger hun. Eva Adamsen forklarer, at familien flere gange spurgte lægerne, om det var nødvendigt med så høje doser medicin.
»Det var som at slå i en dyne. Og som forældre tror man vel også, at man er i gode hænder hos en læge. Først bagefter bliver man klogere. Og så er det for sent,« siger Eva Adamsen.

Veninde med Luise

Marlene Adamsen var veninder med Luise Hjerming Christensen, der døde ung efter et pludseligt krampeanfald på Amager Hospital sidste år.
Også Luise fik en stor cocktail antipsykotisk medicin og nervemedicin. Nyhedsavisen forelagde Luise-sagen for flere anerkendte eksperter i lægemidler. De slog fast, at hun døde af medicinen. Alligevel fandt Sundhedsstyrelsen, at behandlingen var i overensstemmelse med god behandlingsskik.

Eva Adamsen håber på, at Sundhedsstyrelsen nu vil vågne op.
»Jeg har kæmpet i halvandet år for at få lægerne til at erkende, at de slog min datter ihjel. Jeg har klaget til alle, der er at klage til. Indtil videre har det ikke ført til noget. Men jeg håber, at Sundhedsstyrelsens nye undersøgelse vil få lægerne til at vågne op og give de sindslidende mindre medicin. Jeg får ikke min datter tilbage. Men jeg vil kæmpe for at hjælpe andre,« siger hun.

Klagen over behandlingen af Marlene Adamsen verserer stadig i Patientklagenævnet.